Styrk pigerne, styrk jeres samfundsansvar
Sammen om S'et i ESG
Er din virksomhed klar, når kunder, investorer, medarbejdere og partnere stiller spørgsmål og krav til jeres sociale ansvar og indsatser?
S'et i ESG dækker bl.a. over, hvordan jeres virksomhed bidrager til trivsel i samfundet, og hvor gode I er til at fastholde medarbejdere og skabe et godt arbejdsmiljø.
Som virksomhed kan I bl.a. inkorporere dette ved at:
- Støtte velgørende organisationer, der kæmper for socialt udsatte
- Arbejde aktivt for et godt psykisk arbejdsmiljø med lavere sygefravær og højere trivsel.
- Samarbejde med NGO'er om bedre trivsel, på arbejdspladsen eller i lokalsamfundet
GirlTalk samarbejder med virksomheder om S'et i ESG.
Det kan se ud på mange måder - fra fælles indsatser for bedre trivsel for jeres unge medarbejdere, til sponsorater, hvor virksomheder direkte er med til at sikre, at GirlTalk kan tilbyde trivselsfremmende tilbud i lokalsamfundet.
Styrk GirlTalk og jeres sociale profil
Ved at støtte GirlTalk kan din virksomhed bidrage til at sikre indsatser, der har vist positive resultater for nogle af lokalsamfundets udfordringer, bl.a. højere social trivsel og mindre fravær (S)
Om I er forpligtet til at indrapportere ESG-nøgletal eller ej, kan der være markante fordele ved at arbejde aktivt for bedre trivsel - i virksomheden og i samfundet.
Det kan bl.a. putte jer foran ved udbud, samt tiltrække kunder og investorer, og ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere, der både har godt og gør det godt.
GirlTalk kæmper for at fremme mental sundhed og trivsel (Verdensmål 3). At løfte denne opgave kræver, at vi forener ressourcer og samarbejder på tværs af erhvervsliv og civilsamfund (Verdensmål 17).
I GirlTalk tror vi på, at de bedste samarbejder er dem, som skaber gensidig værdi og positive resultater.
Læs mere nedenfor om hvordan I kan støtte, eller kontakt os direkte.